fm3.dk logo
     
Aktive Bygninger: Klogere anvendelse af kvadratmeter understøttet af data om brugeraktivitet.

Test af forskellige teknologier til indsamling af anvendelses- og aktivitetsdata i kommunale bygninger

Kommunerne forvalter tilsammen en ejendomsportefølje på ca. 31 mio. m² med en værdi på mere end 200 mia. kr. Ejendommene er således af væsentlig betydning både for kommunernes økonomi og som bygningsmæssige rammer til at skabe velfærd.

For at undersøge de teknologiske muligheder til at kunne dataunderstøtte øget anvendelse af de kommunale bygninger, dvs. mere aktivitet i bygninger, iværksatte KL projektet ’Aktive bygninger’, som beskrives i nærværende rapport.  

’Aktive bygninger’ skal afdække mulighederne for at tilvejebringe valide anvendelses- og aktivitetsdata i bygninger ved hjælp af forskellige teknologier primært sensorteknologier understøttet af konkrete, praksisnære pilotforsøg.

Dette skal ses i lyset af den hastige udvikling, der er indenfor Internet of Things (IoT) sensorer. I 2015 var der ca. 15,4 milliarder IoT-enheder på internettet mens det forventes, at der i år 2025 vil være ca. 75,5 mia. IoT-enheder tilkoblet internettet. Dette er en femdobling på kun 10 år.

Rapporten indeholder fem pilotforsøg :
  • Pilotforsøg 1: Skole – Hillerød Kommune   
    En hel fløj af en skole, dvs. ikke et enkelt lokale, men et større afgrænset, sammenhængende areal.

  • Pilotforsøg 2: Idræt – Gentofte Kommune   
    En idrætshal med high-tech sensor (Wi-Fi) til dækning af hele bygningen både hal, omklædning og klublokaler.

  • Pilotforsøg 3: Administration – Ballerup Kommune
    Ét specifikt lokale i en administrationsbygning og adgang til etagen.

  • Pilotforsøg 4: Kultur – Hillerød Kommune  
    Ét specifikt lokale i en kulturbygning med varierende typer af aktiviteter.

  • Pilotforsøg 5: Idræt – Ballerup Kommune   
    En idrætshal med low-tech sensor (IR) til dækning af hallen.

Desuden indeholder rapporten bl.a.:
  • ’Datacirklen’ om behov, indsamling, analyse og nyttiggørelse af data herunder, at man inden dataindsamlingen gør sit behov klart og vælger detaljeringsgrad for indsamling af data.

  • Beskrivelse af en række af de organisatoriske samt tekniske barrierer og udfordringer, der blev oplevet i løbet af projektet, samt hvordan disse blev håndteret.

  • Beskrivelse af nyttiggørelse af indsamlede data, der gives forslag til nøgletal for benchmarking og benchlearning samt til yderligere analyse af data.

  • Nyttiggørelse af anvendelses-data på tværs af porteføljen samt anbefalinger til udarbejdelse af et ’Mulighedskatalog’ gennemført i fire faser

  • Konklusioner på pilotforsøgene og anbefalinger til metoder til indsamling af data.
 

 













 

Download rapport
(i Firefox kan der forekomme tynde striber i billederne)