Rigtigt eller gratis
Mere end 10% af alle leverancer til en kantine var fejlbehæftet. Op til 20% af arbejdstiden blev brugt på at korrigere disse fejl. Ved at indføre "Rigtigt eller gratis" overfor leverandørerne blev fejlleverancer næsten afskaffet.
Hvor meget tid bruger du og dine medarbejdere på at kontrollere varer og fakturaer ? Og hvor mange af disse er forkerte ?
Et studie gennemført af fm3.dk i en kantine viste at over 10% af alle leverancer var fejlbehæftet og der blev brugt op til 20% af arbejdstiden på at korrigere fejl som følge af fejl leverancer.
Derfor blev "Rigtigt eller gratis" indført overfor leverandørerne for at sikre at leverandørerne levede op til sit ansvar og det ikke var modtageren der havde problemet.
Argumentationen overfor leverandøren tager udgangspunkt i at leverandøren har et KvalitetssikringsSystem (KS).
For virksomheder i levnedsmiddelbranchen er det ligefrem et lovkrav.
Nogen leverandører vil mene det er en bod. I virkeligheden er det hjælp til leverandørens proces-optimering. Et KS system vil internt hos leverandøren sikre, at der ikke sker fejl hverken med hensyn til mængde kvalitet, leverancetidspunkt eller faktura.
For den gode leverandør, der har et velfungerende KS-system er der derfor ingen risiko ved at aftale et "Rigtigt eller gratis" princip. Leverandøren ved jo at der sjældent sker fejl. Man kan måske aftale, at der må forekomme f.eks. 1 fejl på 50 leveringer - for der kan jo ske en smutter en gang i mellem.
For den leverandør, der ikke ønsker at indgå i en "Rigtigt eller gratis" ordning, bør man overveje hvorfor det er tilfældet og måske vælge en anden.
Så næste gang du skal forhandle med din leverandør så få "Rigtigt eller gratis" med i aftalen. Gratis.
|
|
|